Fortsæt til indhold

Efteruddannelse på SDU?

Arkiv
Arkiv

Onsdag den 16. marts holder SDU efteruddannelsesmesse på Campustorvet på Campusvej 55 i Odense.
Messen retter sig især til travle folk, der allerede er i job. Derfor åbner den først midt på eftermiddagen kl. 15 og lukker kl. 18.
Rektor Henrik Dam vil byde velkommen, og i de kommende timer får deltagerne mulighed for at få inspiration og viden om alle de længere efteruddannelsesforløb, som universitetet udbyder i de kommende år.
Der holdes en række præsentationer af uddannelser, men deltagerne får også mulighed for at ”shoppe” rundt ved de enkelte stande på Campustorvet for at lade sig inspirere.
Standene er bemandet med vejledere, studieleder og studerende på de enkelte uddannelser, som kan fortælle omuddannelserne og svare på spørgsmål om optagelse, priser, ansøgningsfrister og meget mere.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Læs mere om messen her