Fortsæt til indhold

Gymnastisk weekend

Arkiv
Erling Pedersen

10.000 kommer til gymnastikstævne i Roskilde i denne weekend, når DGI Midt- og Vestsjælland holder forårsopvisning i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Til stævnet kan man se på gymnastik på alle niveauer. Tre haller bliver fyldt med omkring 5.000 gymnaster, og man forventer, at der bliver lige så mange på tilskuerpladserne. De mange deltagende foreninger stiller op med hold inden for alle grene af gymnastikken, lige fra højtflyvende springgymnaster til rytmehold og hold, der har fået inspiration fra forskellige dansegenrer.