Tilfældige hunde mishandles
Flere tilfælde af mishandling mod bundne hunde får kvinde til at reagere
ADVARSEL Heidi Mærsk Nielsen bor udenfor Varde i et lille hus og er en stor dyreelsker. Selv har hun flere katte, men det er hundemishandling der har fået hende til at fare til tasterne på Facebook. ”I december måned gik jeg en tur i Varde Sommerland, hvor jeg mødte en kvinde, der gik tur med sin hund,” fortæller Heidi Mærsk Nielsen, som kom i snak med kvinden. ”Det viste sig så, at hunden havde fået spark udenfor Varde Centret, hvor den stod ophængt,” fortæller Heidi, som så senere i december så et opslag fra en anden kvinde der havde oplevet det samme. Det var dog mødet med en Labrador-ejer i sidste uge, der fik hende nu til at reagere. Her skrev hun en opdatering. En status der via facebooksiden ”Det sker i Varde” nåede ud til 90.000 mennesker og blev delt 1.000 gange,
Håber på fokus
Heidi Mærsk Nielsen håber, at hun ved at stå frem, er med til at skabe fokus, samt i bedste fald få vidner frem og overvågning op. ”Jeg kan ikke bære, at forsvarsløse bundne hunde, bliver ofre for en psykopat's grumme handlinger,” fortæller hun. Bundne hunde ved Varde Centret er blevet gennembanket og sparket, mens ejeren har været inde at handle. Der er tale om flere tilfælde nu og en af hundene, måtte seks timer til en dyrlæge - jeg ved ikke om hunden er kommet sig helt. Men jeg mødte en af de andre hunde i sidste uge, en Labrador, som er blevet meget bange for fremmede mennesker efter overfaldet." Derfor vil jeg fraråde hundejere om at passe på med at tage hund med til centret og bede alle om, at holde øje med de hunde, der måtte være og gribe ind, hvis I ser noget mistænkeligt. Der er desværre ingen overvågning ved hundekrogen, så dermed ingen billeder af overfaldene og gerningsmændene. En af de øvrige kvinder der også har haft oplevelsen inde på livet er Jonna Horskjær fra Varde. Den 23. december oplevede hun, at hendes hund, "Lolo" fik tæsk ved indgangen til Varde Centret, "Hun var klemt og utryg og havde ondt, Hun kunne næsten ikke gå op ad trapperne bagefter så jeg var ved dyrlæge. Men intet var brækket," fortæller Jonna Horskjær som nu ikke tager hunden med med mere, når der skal handles.