Vardenser udgiver digtsamling
Ny spændende digtsamling på gaden
Carsten Busk er født og opvokset i Varde.
Han udgiver nu en noget atypisk digtsamling med digte og citater, som giver os alle sammen en svupper.
Det er et sprogligt brusebad, som både er underholdende og meningsfuld. Det er blandt andet en upolitisk svupper til uforståelige eller uretfærdige ting. Han vil pligte os, med svuppende ord der renser det forstoppede mentale afløb.
PLIGTE
Digtsamlingen hedder PLIGTE, som er hans eget sammensatte ord for: pli, pligt og digte.
Han bevæger sig konstant ind og ud af sine egne digtskabeloner. Bryder måske regler og grænser for hvad et digt er. Det er en underholdende og meningsfuld ordstrøm, der giver stof til eftertanke.
Kort om Carsten Busk
Carsten Busk har mange års erfaring som leder blandt andet som global salgs- og marketingsdirektør.
Tidligere har han arbejdet med unge kriminelle bl.a. fra Vollsmose, været opvasker på restaurant Kvægtorvet/TV2, kørt som postbud, været fitnessinstruktør, spillet musik i nogle ukendte men fede bands, undervist bosniske flygtningebørn i musik og spillet op for det danske kickboksning-landshold.