Tre udstillinger med Q Faktor
Arkiv
Janus Bygningen går foråret i møde med tre udstillinger, som er vidt forskellige, men med kvindelig fællesnævner.
Det drejer sig først og fremmest om gruppeudstillingen ”Det ku' være politisk”, som fylder det meste af huset.
Endvidere kan man opleve en ophængning af kvindelige kunstnere fra Vestjyllands Kunstmuseums samling samt grafikserien ”Jammersminde” af Povl Christensen om Eleonora Christine og en af danmarkshistoriens mest berømte kvindeskæbner.
Udstillingerne åbner lørdag den 19. marts kl. 14 med et stort program fra ”Det ku' være politisk”.