DSU mod stress
Roskildes unge socialdemokrater i DSU gennemfører i denne uge en kampagne 'Skru ned for præstationspresset', hvor de vil gøre opmærksom på, at der i øjeblikket er et usundt præstationspres på ungdommen. - Flere og flere unge får det dårligt. Mange får ondt i maven eller i hovedet, fordi de ikke kan overskue det pres der er på deres ungdomsuddannelse. I gymnasiet i dag er der større fokus på at få høje karakterer, end at blive fagligt dygtig. Det er enormt ærgerligt at det er blevet sådan, og vi skal gøre op med denne måde at tænke uddannelse på. siger formanden for DSU-Roskilde Astrid Seerup Hass. I løbet af ugen vil DSU'erne besøge Roskilde Katedralskole, Roskilde Tekniske Skole, Roskilde Handelsskole, Roskilde Gymnasium og Himmelev Gymnasium med deres kampagne. Her vil de tale med byens unge, om hvordan vi kan få skruet ned for præstationspresset.