Fortsæt til indhold

Made in Esbjerg i miniudgave på Tobakken

Der er endnu et stykke tid til Made in Esbjerg i august, men på lørdag dufter det gevaldigt at den populære festival på Tobakken

Arkiv
Arkiv

Sidste sommers Made in Esbjerg festival var en af de mest succesfulde nogensinde. Ikke mindre end 34 bands og solister leverede nogle fantastiske koncerter foran et ligeså fantastisk publikum - desværre er der endnu et godt stykke tid til en gentagelse i august.

I mellemtiden kan bands og publikum dog glæde sig over at det igen er blevet tid til Made In Esbjerg SHOWCASE. Det sker lørdag 19 marts, hvor otte bands får chancen for at vise, hvad der er blevet arbejdet med i øvelokalerne eller i studierne i det forløbne år, og ikke mindst vise, om de har det der skal til for at spille på Made In Esbjerg 2016.

Over 20 bands har i år ansøgt om at spille til showcasen hvoraf otte bands er blevet udvalgt til at spille d. 19. Marts kl. 19:00 på Tobakken.

Det er bandene bands A Flat Bear, Ave&Eve, Frederik Bang Band, MC Salle, Mikkel Borre, Peter Harvest, Skin Tuxedo og Viva La Wolfe, der skal spille.

Sidstnævnte består af fem esbjergensiske kammerater, der besluttede sig for at gå sammen og spille rockmusik. I efteråret har drengene været i studiet for, at indspille en række demonumre, som nu ligger tilgængelig til streaming. Derudover er det blandt andet også blevet til et opvarmningsjob for Go Go Berlin.
Et andet band, der kan opleves er den tidligere rapper Peter Harvest og Powderhog guitarist Jesper Borg, der har slået deres folder sammen til en helhed, hvor der er tilsat elektroniske og klassiske elementer, “hash-rock” og “smadder attitude”. Teksterne bærer præg af minder og tanker fra det vestjyske.