Børneattesternes berettigelse
Kristina Jørgensen, medlem af byrådet for Dansk Folkeparti Bakken 15 6640 Lunderskov Der ligger i dag en kyndig vurdering og et sagligt stykke arbejde bag ansættelserne på børne- og ungeområdet i Kolding Kommune. Ikke desto mindre er det en udfordring for alle landets kommuner, når der skal indhentes børneattester på eksempelvis flygtninge, der ønsker at arbejde med børn. Børneattesterne kan nemlig først dateres fra den dag, man har ophold i Danmark og ellers er nået den kriminelle lavalder på 15 år. For Dansk Folkeparti er det meget vigtigt, at ingen kan beskæftige sig med børn, hvis ikke deres blanke børneattest er af en vis dato. For os er det én af måderne hvorpå vi kan sikre en større tryghed for kommunens børn, og derfor er vi glade for, at børneattesterne i Kolding Kommune nu skal gå minimum to år tilbage, før en ansættelse på børneområdet kan komme i betragtning.