15 år med tryk på

“Jeg var ikke til Top 20-musik og idrætsforeninger. Det var der mange andre unge, der heller ikke var. Vi manglede et sted at være og høre til. Og så gik vi i gang.”
Michael Dahl var en af de unge, der for 16-17 år siden lagde kræfter i at forme et hus til Fredericias unge. Det blev til Ungdommens Hus, som på lørdag kan fejre sin 15 års fødseldag.
Læs også: "Ungdommens Hus nedbryder fordomme"
Den gamle godsbanegård ved Norgesgade blev reddet fra forfald og blev forvandlet fra ruin til et hus med unge i mange afskygninger og kulturelle aktiviteter, der kunne få forældrene til at rynke på næsen. Præcis sådan som forældre skal gøre af deres unge.
“Det var ikke et egentligt ungdomsoprør, men for at få plads til det, jeg og vi ville,” siger Michael Dahl.
Han er siden blevet 37 år og bor i dag i København, hvor han er pr-mand og booker på spillestedet Bakken I Kødbyen.
“Så jeg bruger mange af de faglige evner, jeg udviklede på Ungdommens Hus,” siger han.

Politikerne kom først

Før Michael Dahl og en række af hans ligesindede meldte sig på banen, var politikerne i Fredericias byråd blevet enige om, at byen havde brug for et særligt sted til de unge.
Lydmuren manglede lokaler. En klub måtte forlade Købmagergades Skole, og en del af byens ungdomsmiljø følte sig hjemløs og drømte om et sted, inspireret af Ungdomshuset i København.
“Jeg var en del af blandt andet punk- og hardcore-miljøet, som manglede et sted at være. Også andre grupper ville være med, og det krævede tid og arbejde at samle interesserne. Men vi følte for første gang, at vi blev taget seriøst i vores identitet og kultur. Og det var med til at give os energien. Sådan havde jeg det i hvert fald selv,” siger Michael Dahl.
Læs også: Borgmester ville nødigt undvære Ungdommens Hus
Han følte, at de unge fik chancen for at vise deres værd overfor folk, der ellers så skævt til de unge og deres livsstil.
“Men det var et stort arbejde og en kæmpe lære-oplevelse. Og det lykkedes jo til sidst.”
“Vi fik skabt plads og rum. Ikke bare til os selv og vores egne interesser, men til meget mere. Vi var en ret stor gruppe af unge, som følte, at vi var med til at skabe noget supervigtigt for andre. Det kan samfundet også bruge til noget,” siger Michael Dahl, som allerede den gang kunne mærke, at arbejdet gjorde noget ved ham og de andre.
“Jeg var bestemt bevidst om, at vi lærte hinanden noget. Det var pissesjovt: Det var jo ikke retstavning,” siger han.

Hvad betyder huset

I husets første år fik det ry af at have en politisk slagside.
“Mange af os brugere var venstreorienterede. Men huset som sådan var aldrig hverken højre- eller venstreorienteret. Vi var måske bare dem, der gjorde mest brug af husets muligheder,” siger Michael Dahl.
Han er stolt af det aftryk, han var med til at sætte.
“Vi var mange om det. Det var ikke kun mig. Der er ingen tvivl om, at huset har gjort en forskel. Selvfølgelig har det haft større effekt på brugerne end på byen. Men der er efter min mening ingen tvivl om, at Fredericia ville være fattigere uden Ungdommens Hus,” siger han.