Fortsæt til indhold

Besøg vandtårnet i Sønderborg

Arkiv
Arkiv

På Vandets dag, den 22. marts, åbner Sønderborg Forsyning dørene til byens gamle vandtårn.
Udover den smukke udsigt er der aktiviteter for både små og store. De mindst kan finde svar på hvor vandet egentlig kommer fra og hvordan et vandtårn virker – mens de voksne besøgende kan få indsigt i sammenhængen mellem hakkejern og drikkevand.
Temaet for Vandets dag i år er nemlig Sprøjtefri have. To ud af tre haveejere bekæmper i dag insekter, ukrudt og mos ved at sprøjte i deres have – og det kan have konsekvenser for kvaliteten af vores drikkevand i fremtiden. Derfor har Sønderborg Forsyning samlet en række gode råd til haveejere om brugen af sprøjtegifte.

Arrangementet løber af stablen tirsdag i påskeferien – den 22. marts fra klokken 11-14 i vandtårnet på Lysvang 31 i Sønderborg.