En værktøjskasse fyldt med hjælp

I ti år har de gjort det. De frivillige hos Værktøjskassen i Vejle. De er pensionister med hænderne skruet rigtigt på og med en lyst til at hjælpe blandt andet andre pensionister med at få ordnet småting som at hænge gardiner op efter vask, lægge nye tv-kanaler ind eller sy en knap i skjorten.
Små opgaver, der dog kan have en rigtig stor betydning. Måske er der brug for hjælp, fordi synet er blevet for dårligt, på grund af et handicap eller måske fordi, man aldrig har prøvet det før.

Kan ikke selv

Per Knudsen er denne formiddag på besøg hos Conni Nielsen. Hun er flyttet ind i Løget Dam, og hendes lille rækkehus er lige blevet renoveret, og lamper og hylder mangler at blive hængt op.
Det ordner Per. Han åbner værkstøjskassen, finder boremaskine, vaterpas og handymans-fingre frem.
“Det er dejligt, at jeg kan få den hjælp. Det kniber især med at hænge lamper op. Hylderne kunne jeg nok finde ud af, men lamper vil være svært for mig at stå alene med,” siger Conni Nielsen, der lige er blevet pensionist.
Hun har en familie, der ofte, og gerne, hjælper hende, men hun føler ikke, at de skal ordne alt, for så vil det nærme sig rovdrift, for efter renoveringen har der været rigtigt meget, der skal ordnes. Derfor kontaktede hun Værkstøjskassen.
Og det blev Per, der blev den af de for tiden ti frivillige fra Værkstøjskassen i Vejle, som tog ud til Conni.
“Jeg har det rigtigt fint med at tilbyde min hjælp. Det er dels med til at holde mig i gang, men det er også givende at være med til at gøre noget for nogen, der har svært ved de ting, jeg omvendt har nemmere ved,” siger han.

Ingen løn

Hylderne bliver hængt op, hvad kun tager få minutter. Lamperne driller lidt mere, men stille og roligt finder Per og Conni ud af tingene.
Et hjem tager form.
“Jeg er ved at bygge en ny rede her, så der er utroligt mange ting, der skal ordnes. Jeg er meget glad for, at Per tager sig tid til at komme forbi og hjælpe,” siger Conni og smiler og deler en kop kaffe ud.
Per fortsætter sit arbejde. Han får ikke løn for det, kun lidt kørepenge, men han får så meget andet ved at komme forbi og hjælpe andre.
Især en masse gode snakke.
“Ja, det bliver til en del snak, men hvad der snakkes om, forbliver indenfor væggene. Vi har tavshedspligt,” siger han og smiler.