Fortsæt til indhold

Danmark Rundt kommer til Sønderborg

Sønderborg bliver målby i Danmarks største cykelløb

Arkiv
Mikkel Hansen

Sønderborg får endnu engang besøg af nogle af verdens bedste cykelryttere, når årets PostNord Danmark Rundt afvikles den 27. - 31. juli.
Søndeborg bliver målby for 2. etape af løbet, hvor starten går på Rømø, og hvor rytterne krydser målstregen foran Dybbøl Mølle. En etape på 180 kilometer, som via Tønder og Padborg kommer indover Gråsten, Nybøl, Vester Sottrup, Dybbøl og Sønderborg.
Det er fjerde gang, at løbet lægger ruten forbi Sønderborg Kommune.
"Vi har en ambition om at tiltrække store events og begivenheder til Sønderborg Kommune. Og at PostNord Danmark Rundt endnu engang har valgt Sønderborg som en del af ruten viser, at vi er på helt rette vej. Vi ved fra de tidligere gange løbet har været i Sønderborg, at der er en enorm interesse for at komme og følge løbet som tilskuer, og det er jeg sikker på, også bliver tilfældet i år", fortæller Stephan Kleinschmidt, formand for Udvalget for Regional og Kulturel Udvikling.

Rundtur i skanserne

Etapen slutter i Sønderborg med en rundstrækning på 6,7 kilometer i, der blandt andet fører rytterne gennem skanseområdet.
Danmarks Radio vil igen i år dække løbet, som ifølge arrangørerne sidste år blev fulgt mere end én million seere og tilskuere og dermed er Danmarks største årligt tilbagevendende sportsbegivenhed.
"Som målby vil vi få en rigtig god mulighed for at vise alle de mange gode ting vi i Sønderborg Kommune har at byde på - ikke kun for tv-seerne, men også for de mange cykelglade turister, som vil lægge vejen forbi os. Og nu har vi jo efterhånden en vis erfaring med at afvikle store cykelløb i Sønderborg Kommune, så lad os da endelig bruge den fremadrettet til at få en Tour de France-etape hertil om nogle år, nu vi er så godt i gang," siger en Stephan Kleinschmidt.
Foreløbig er 14 hold tilmeldt løbet, heriblandt Tinkoff Team, som bl.a stiller med vinderen fra 2015 Michael Valgren, og Astana Pro Cyckling.