Fortsæt til indhold

Nabo slukkede ilden

Arkiv
Af Lars Saugbjerg

Mandag klokken 21.45 rykkede brandvæsenet ud til Korskærvej i Fredericia.
“Her var en mand faldet i søvn, mens han røg. Cigaretten faldt ned i en bunke aviser ved siden af stolen - og der gik ild i dem,” lyder det fra lokalpolitiet i Fredericia.
En nabo lugtede røg og løb ind i lejligheden. Inden brandvæsenet ankom havde naboen slukket ilden med en spand vand, oplyser politiet.
Manden blev kørt til Kolding Sygehus til undersøgelse for røgforgiftning.