Lions Club uddeler penge
Lions Club Odense fejrer 60-års jubilæum den 23. april og uddeler i forbindelse med sin jubilæumsreception 100.000 kroner til humanitære organisationer og foreninger, som hovedsageligt er hjemmehørende i Odense og i Grønland.
Pengene kommer fra forskellige aktiviteter som for eksempel loppemarkeder, sponsorcykelløb, koncerter m.v. Og pengene går ubeskåret - altså uden nogen form for omkostninger - videre til humanitære formål.
Lions Club har endnu ikke truffet beslutning om donationer af det fulde beløb, så organisationer eller foreninger, som har et humanitært sigte, er velkomne til at ansøge om at komme i betragtning med et konkret projekt.
Ansøgninger sendes til Lions Club Odense v/ Martin Graversen, Vilhelminevej 16, 5000 Odense C. De skal være Lions Club Odense i hænde senest den 31. marts 2016.