Fynsmesterskab i Paarup
Søndag den 20. marts er gymnastikafdelingen i Tarup Paarup Idrætsforening vært ved de fynske mesterskaber i Grand Prix-gymnastik.
Holdene, der skal konkurrere mod hinanden, er fra Næsby, Munkebjerg, DHG, Vejstrup og så værtsforeningen Tarup Paarup.
Stævnet starter kl. 11 med fælles faneindmarch, hvorefter det går løs med flot gymnastik for de dygtige og veltrænede Grand Prix-gymnaster.
Der er garanti for flot gymnastik tilsat glimmer, glitter og masser af palietter.
Gymnasterne er fra fem år til 25+, og de bedømmes af seks dommere, der bedømmer holdene ud fra gymnastiske sværheder og seriernes koreografiske opbygning.
Der konkurreres i to forskellige serier, en rytmisk serie og en serie med et håndredskab, for eksempel sjippetov.
Tid: søndag 20/3
Sted: Paaruphallerne