Inder på falske papirer
Arkiv
Politi, Arbejdstilsyn, Skat og Styrelsen for International Rekruttering og Integration var i samlet flok draget på besøg på RO's Torv i en aktion mod social dumpning.
Politiet fandt en 29-årig mand fra Indien, der brugte et falskt sygesikringsbevis som ID. Han blev anholdt, og ved grundlovsforhøret blev han dømt til seks måneders fængsel og udvisning i seks år.
Under samme aktion mødte politiet også en kvinde fra Panama, hvis opholdstilladelse var udløbet. Det får hun nu bragt i orden. To bulgarske kvinder blev tilbageholdt, mens deres forhold blev tjekket. De havde orden i papirerne.
ja-