Fortsæt til indhold

Ungdomsholdet præsenterer “Sket er Sket”

En historie i øjenhøjde med masser af musik

Arkiv
Arkiv

Nu kan du på én gang opleve essensen af følgende årtier: 60'-70'-80'-90'-og 00'erne serveret med sprød musik og sang.
Det er 7-kantens ungdomsafdeling, der i april opfører Jens Jagers musical ”Sket er sket” på teatret i Janderup.
Musicalen er skrevet i 2004 af det daværende ungdomshold i 7-kanten og Jens Jager. Nuværende instruktør Klaus Delf var dengang en del af det ungdomshold. Nu er musicalen opdateret og 00érnes fascinerende historie tilføjet.
Musicalen er blevet til ved at tage et engageret ungdomshold, ét videokamera og en masse information omkring de forskellige årtier. De medvirkende har improviseret sig frem til alle de små spillesekvenser, der er i stykket. Når de har været tilfredse med det, de har frembragt, har de optaget det på film og sendt det videre til Jens Jager, der efterfølgende har fået klippene nedskrevet til et færdigt manuskript. En proces, som holdet har været en del af fra start til slut.
Det bliver en tidsrejse af format. Med sjove spillescener, hvor publikum kan sidde og tænke “nåååh ja” tilsat en masse skøn musik fra de forskellige årtier, der binder det hele sammen.