Fortsæt til indhold

Påske jam på skaterbanen

Påskeferien giver mulighed for at møde dygtige scooter drenge og lære tricks

Arkiv
Kim Schou

Det gode vejr og påsken som snart er over os, giver travlhed på skaterbanen i Varde.
Den flotte bane er kendt af alle og enhver i det danske land og onsdag lige før påske på banen besøg af Team Aj Scooters fra Hedensted,
“Scooterkørsel har ikke noget med knallert at gøre. Men det er at køre på løbehjul,” fortæller Heino Jensen, en af Skaterbowlens erfarne ansigter i Varde.
“De har lovet at komme med deres rullende værksted, som er på påsketur. Derfor kommer de her den 23 marts mellem 15 og 17,” fortæller Heino Jensen.
I de to timer vil teamet lære børnene nogle tricks og har lidt godt med til alle.
“Ungerådet vil også være tilstede og dele varm cacao ud,” fortæller Heino Jensen.
Det er især de helt unge der kører på scooter.
“Når de så bliver lidt ældre, så går de unge videre på skateboard eller bmx,” tilføjer han.
Det gode vejr giver ofte travlhed på banen.
"På en solrig dag efter kl. 14.30 er der mange skatere herude. Der er så en pause omkring kl. 17.30, fordi skaterne skal hjem at spise," tilføjer han.
"Ja, men der er for alvor gang i den igen omkring kl.19.00, fordi der har de spist og er klar til at skate videre," fortsætter Heino Jensen.
Skaterbowlens store succes betød, at der hurtigt opstod toiletproblemer, men efter Kulturspinderiets indvielse, er dette problem løst.
Den store succes fik her i vinter to af brugerne af banen til at undersøge mulighederne for at inddrage en lagerbygning, der ligger bag skatebowlen på industriområdet.
”Den har en perfekt størrelse for os. Vi kræver ikke det helt store. Bare der er tørt og man kan køre på nogle mindre ramper. Det ville især nybegyndere få stor glæde af,” påpeger Lasse Okholm, som sammen med Martin Jensen derfor har henvendt sig til kommunen for at få et samarbejde omkring projektet.

I vinters gik nogle unge til kommunen for at få lov til at inddrage en lagerbygning til indendørs skaterbane