Fortsæt til indhold

Masser af besøgende hos Studenterhus Odense

Arkiv
Arkiv

Det går rigtig godt for Studenterhus Odense, der har konstateret 35 procent flere besøg i 2015 kontra 2014.
"Det er vi rigtigt glade for. Vi mærker en stigende interesse fra de studerende for Studenterhuset hele tiden, og de fleste ting i huset er drevet af de studerende selv. Samtidig rummer huset så meget forskellighed, og det er lige så meget et fagligt mødested, som socialt og kulturelt," fortæller Anja Følleslev.
Det har også sat sit præg på økonomien. Regnskabet for 2015 går i nul. Det er en forbedring på 90.000 kroner.
"Det er meget vigtigt for os, at vi har en sund økonomi. Derfor følger vi hele tiden op på økonomien og tilpasser udgifterne så godt som muligt. Efter kun to et halvt år år i egne lokaler er vi utrolig stolte over, at vi kan ramme et rundt nul på bundlinjen," siger Morten Bang, der er formand for bestyrelsen i Studenterhus Odense.
I 2015 var der 57.638 besøgende, mens tallet for 2014 var 42.713 gæster.