Fortsæt til indhold

Følg opsendelse af rumsonde

Arkiv
Arkiv

Den 23. marts kl 12:00 vil billedkunstner Kasper A. Holm sende en rumsonde op i stratosfæren (36000 m) med luftballon.
Sonden vil være udstyret med HD-kamera, datatracker og GPS-tracker, og hele opsendelsen vil blive streamet live i flere udstillingsrum. Opsendelsen kommer til at ske kl 12:00 i Blåvand, og vil på denne måde både være en lokal begivenhed samtidig med at det er et projekt på internettet.
Opsendelsen kommer til at ske første gang den 23. marts og bliver gentaget den 23. april. Imellem disse to datoer vil der blive skabt en fortælling, som vil udgøre den egentlige udstilling.
Opsendelsen er inspireret af to MIT-studerende, der præsterede at sende en lignende sonde op i 2015, hvori de selv opdagede et kunstnerisk potentiale:
“We looked at these photographs and thought wow, these are beautiful—this is artwork,” said Lee. “This inspired us to sit down and really think deep about the relationships between science and art.”
Homemade Spacecraft er således et videnskabeligt eksperiment, lige så meget som det er et billedskabende kunstprojekt.