Ung mand frarøvet knallert
En ung mand fra Kolding blev mandag aften frarøvet sin knallert, da han kom kørende af Østerskovvej i Seest.
Det skete klokken 21.25 om aftenen, hvor den 16-årige kørte alene på vejen. Her kørte bil med tre unge mænd ind foran ham, hvorefter mændende hoppede ud af bilen og truede knallertejeren til at overgive sin knallert til dem.
“Den unge mand fortæller, at de truede ham med noget, der umiddelbart er ubeskriveligt, og ville have hans knallert. Herefter læssede de den op på den i bilens trailer og kørte fra stedet,” fortæller Uffe Villumsen fra Sydøstjyllands Politi.
Heldigvis kunne politiet allerede samme aften anholde en af mændende bag røveriet, en 20-årig mand fra Kolding, som blev afhørt og erkendte at have medvirket til røveriet. Han bliver nu sigtet.
“Det er svært at sige noget om motivet, men vi fandt frem til gerningsmanden ved at afhøre vidner. Vi håber på at få klarhed over årsagen til røveriet i løbet af dagen, og satser desuden på at hente de to andre gerningsmænd i løbet af formiddagen,” slutter Uffe Villumsen.
Knallerten er også fundet igen.