Findes årets håndværker i Solrød?
Egon Olsen & Søn A/S er for fjerde år i træk indstillet til prisen som årets tømrer med flere end 10 ansatte ved awardshowet Årets Håndværker
De danske håndværkere leverer gode byggeoplevelser, når man ser på de mange tusinde flotte anmeldelser, der er afgivet i håndværkernes karakterbøger det forgangne år på hjemmesiden www.anmeld-haandvaerker.dk.
For femte år i træk, kårer en professionel fagjury de dygtigste håndværkere, når Cirkusbygningen danner rammerne for awardshowet Årets Håndværker 2016 den 6. april.
Egon Olsen & Søn A/S beliggende i Solrød er igen i år nomineret blandt de bedste til ”Årets Tømrer med flere end 10 ansatte". Det er fjerde år i træk, at Egon Olsen & Søn A/S er nomineret, og i 2014 fik firmaet også titlen.
"Det er femte gang, vi kårer de bedst anmeldte håndværkere fra hele Danmark. I år har vi udvidet med yderligere fagkategorier, så vi har 16 priser der skal uddeles. Vinderne præmieres med bronzestatuetten "Smiley Håndværk - Din Garanti" og den ganske specielle ære det er, at kunne kalde sig årets håndværker, siger direktør Peter Birkelund fra Anmeld Håndværker.