Fortsæt til indhold

Der kommer en klovn og fortæller

Motionscaféen i Vojens Sundhedscenter får i dag besøg af hospitalsklovnen Gummitud

Arkiv
Peter Rasmussen

Motionscaféen for Kræftramte og pårørende, der holder til i Vojens Sundhedscenter, får gæster i dag, torsdag den 10. marts kl.16.00.
Det er hospitalsklovnen Gummitud, som kigger forbi for at fortælle om sit vigtige arbejde på sygehusene.
Her kommer hospitalsklovnen engang imellem forbi hos de, som er indlagt igennem længere tid med en alvorlig sygdom. Her er hun en opmuntring og en oplevelse i en svær tid.
“Hospitalsklovnen er værd at lytte til, og jeg er sikker på at vi også nok skal få os et godt grin,” siger lokalformanden for Kræftens Bekæmpelse, Asta Freund. Hun opfordrer til at man tager et familiemedlem eller en ven med denne dag - det er endda gratis.