Fortsæt til indhold

AquaCamp i påskeferien for alle vandglade børn

Køge Svømmeklub afholder AquaCamp mandag til onsdag op imod påskeferien d. 21-23. marts i Herfølge Svømmehal

Arkiv
Arkiv

Mandag til onsdag står i svømningens tegn når Køge Svømmeklub afholder AquaCamp. AquaCamp et tilbud til børn i alderen 7-12 år som er glade for vand og vil tilbringe 3 dage sammen med andre vandglade børn.
AquaCampen består af en masse aktiviteter i vand – ca. 2 x 1.5 time i svømmehallen om dagen. I svømmehallen bliver der lavet forskellige vandrelaterede aktiviteter.
Når vi ikke er i svømmehallen, laver vi aktiviteter på land f.eks. på boldbanerne ved svømmehallen eller i gymnastiksalen på Herfølge Skole. Det kan være forskellige samarbejdsøvelser, stafetter, boldspil eller øvelser som kan indgå i den aktivitet, som senere skal foregå i svømmehallen.
Der er plads til 40 børn. Det koster 775 kr. at deltage i AquaCamp. Prisen dækker, goodiebag, ugens program samt frugt hver dag og saft til frokosten. Man skal selv medbringe en stor god madpakke, og madpakken må ikke indeholde slik.
AquaCampen foregår kl. 8.00-16.00. Børnene kan møde i tidsrummet kl. 8.00-9.00, og skal være klar når dagens program starter kl. 9.00. Ligeledes om eftermiddagen, så slutter dagens program kl. 15.00, og børnene kan hentes i tidsrummet kl. 15.00-16.00.
Alle kan tilmelde sig, man skal ikke være medlem af Køge Svømmeklub for at deltage i Svømmecamp.