Fortsæt til indhold

Skoleledere håber på flere penge

Arkiv
Arkiv

Skolelederforeningen i Fredericia har holdt generalforsamling. Her konstaterede formand Egon Sørensen, at Fredericia Kommune ikke ligger i top hvad angår tildeling af økonomi til skolerne. Skolerne føler sig presset og oplever, at der kun lige er økonomi til at opretholde basisniveauet for at drive skole.
Egon Sørensen konstaterede også, at reformen af den lokale skolestruktur fra 2013 ser ud til at være landet godt.
“Byrådet vedtog dengang, at ledelseskraften skulle bibeholdes, og det har efter skolelederforeningens opfattelse været en bærende årsag til, at det er lykkedes at skabe fire nye skoler og en specialskole, som har været hele grundlaget for skolevæsenet i Fredericia siden da,” lød det blandt andet.