Fortsæt til indhold

Hotel-boom ved Lillebælt

Arkiv
Arkiv

Fredericia og Middelfart galopperer frem på listen over de mest populære hotel-byer. I hvert fald hos reservations-portalen Hotels.com.
For et år siden var Fredericia by nummer 17 på listen. Nu er Fredericia nummer syv. Middelfart var nummer 16, men er nu nummer otte. Det oplyser Hotels.com i en pressemeddelelse.
Der er mange mulige årsager til fremgangen. Men Bridgewalking og Fredericia Teaters Shubidua-musical har en betydende del af æren.
"I 2015 har mere end 60.000 gæster besøgt Fredericia for at opleve musical i verdensklasse på Fredericia Teater. Og vores nye turistattraktion, Bridgewalking, tiltrækker også gæster fra nær og fjern," siger Fredeicia-borgmester Jacob Bjerregaard (S) i pressemeddelelsen.
Middelfart-borgmester Steen Dahlstrøm (S) er enig.
"I Middelfart har vi arbejdet målrettet med markedsføring i samarbejde mellem overnatningssteder og oplevelsesaktører. Vores samarbejde med Fredericia om attraktionen Bridgewalking har også gjort vores område til et af danskernes foretrukne," siger han.