Regnskab over narkohandel fundet
Peter Friis Autzen
En lejlighed på Glentevej i Fredericia blev ransaget kort efter midnat i nat.
I lejligheden fandt politiet en del hash, skunk og kontanter samt regnskab over handel med narkotika. Med beløb og aftagere.
En 20-årig lokal mand, som opholdt sig i lejligheden men ikke bor der, sigtes nu for narkohandel.
En anden 20-årig mand fra Fredericia blev truffet i besiddelse af store mængder ulovlige dopingstoffer. Hans forklaring var, at stofferne var til eget brug - og ikke til handel. Den påstand undersøger politiet nu nærmere.