Gå ren i bad
Roskilde Badet har brug for rene svømmegæster. I øjeblikket er der mange, som ikke går i bad før de hopper i svømmebassinet.
- Mange gæster vil ikke vaske sig uden tøj, fordi de er blufærdige eller af andre årsager, siger halinspektør Peter Froh Petersen.
- Det er ikke særlig hygiejnisk, og vi gør, hvad vi kan for at forhindre det.
- Vi har store plakater i omklædningsrummene, der fortæller om problemet. Allerede i indgangspartiet til svømmehallen møder man det første skilt med opfordring til at hjælpe os med at løse problemet.
Urene gadegæster betyder, at der skal bruges mere klor i vandet for at holde bakteriekimtallene nede. Det er vigtigt man vasker sig før man går i svømmebassinet, og man skal vaske sig på hele kroppen, så man skal ikke have badetøj på under rengøringen.
- Jo renere badegæsterne er, jo renere vand kan vi levere, siger Peter Froh Petersen.
- Det giver et øget velvære for gæsterne og livredderne.
ja-