Han arbejdede solen sort – og fuckede sit liv op

nedtur Han har været helt deroppe, hvor der var så meget drøn på firmaet, at medarbejderne kun gad ringe på klokken, når de landede en ordre på mindst en million kroner. Han har sejlet med våben og atomaffald, fordi der var masser af penge i det. Han har arbejdet solen sort og tjent så mange penge, at han rask væk kunne sende hustruen til Island for at shoppe heste til 400.000 kroner stykket. Den fik kort sagt ikke for lidt, da Lars Juhl toppede sin karriere i shippingbranchen. Som topchef og medejer af rederiet Scan-Trans skovlede han i årevis penge ind. Han arbejdede som en vanvittig, men brugte også løs af pengene i det, der vel bedst kan betegnes som et liv i overhalingsbanen med sømmet trykket helt i bund. ”Og det har været sindssyg sjovt. Nogle kunne få den tanke, at det var pengene, der drev mig. Men det var mere at se forretningerne vokse. Få flere flag på landkortet. Penge har bare været et middel til at nå målene,” siger Lars Juhl.

Svigt på svigt

Men ikke alt var sjovt. Sidste år udgav han bogen ”Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op” i samarbejde med journalisten Steffen Stubager. Og som titlen beskriver, var det også et liv, der fik enorme konsekvenser. For ham selv og for den familie, han svigtede. For selvfølgelig kan man ikke i længden klare et liv, hvor der tikker 70.000 mails ind om ugen og hvor man konstant mangler at svare på mindst 2000 af dem. Hvor man jævnligt arbejder natten igennem, for bare at komme på omgangshøjde. Og hvor man igen og igen svigter familien. Selv når man drøner henover Sjælland med 150 kilometer i timen på små landeveje – bare for endnu engang at komme for sent til at se datteren synge på skolen eller se sønnen score et vigtigt mål i en fodboldkamp. ”Hvad sker der,” spurgte jeg en forælder. ”Gustav har lige scoret på straffespark.” Jeg løb langs sidelinjen, over i nærheden af Gustav. ”Jeg så målet,” råbte jeg til ham. ”Sad den til højre eller venstre for målmanden”. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. ”Ahhhhhr… far, altså”, som Lars Juhl i bogen mindes en af de utallige situationer, hvor han svigtede som far. Der var også svigerforældrenes guldbryllup, hvor han sad i timevis på toilettet og svarede mails. Og bryllupsdagen, som han fuckede op, selv om sønnen på 11 år havde sendt en sms med budskabet ”Far. Husk nu det er jeres bryllupsdag. Husk at købe en gave til mor”.

Hjertestop

Den slags skal gå galt. Især når man oven i lægger en højspændt gidselaffære, hvor et Scan-Trans-skib blev kapret, og topchefen måtte forhandle med gidseltagerne i dagevis uden at få søvn. Og en finanskrise, der fra den ene dag til den anden kastede den guldrandede forretning ud i en kamp for overlevelse. Og det gik galt for Lars Juhl. Big time. 31. oktober 2011 gik han i gulvet med hjertestop. Var død i nogle minutter, men fik livet igen med en pacemaker. Han tog dog en ny tur i overhalingsbanen, da Scan-Trans skulle fusioneres med det amerikanske kapitalfondsejede rederi Intermarine. Men efter endnu nogle måneder, hvor familien måbende kiggede på, mens Lars Juhl arbejdede endnu hårdere, smed han til sidst håndklædet i ringen. Slidt op. Totalt udmattet af stress. Jeg lavede ofte en gennemkørende, som vi kaldte det, når man arbejdede både om dagen og om natten. Ud på de små morgentimer fik jeg kriser på halvanden eller to timer, men syv kopper kaffe hjalp mig, og når de andre mødte ind næste morgen, sad jeg i det samme tøj for anden dag i træk. Jeg tog senere en lur på toilettet med hovedet lænet mod væggen eller kroppen hængende mellem knæene, som Lars Juhl fortæller i bogen. Sønnen frygtede, at far skulle dø. Hans kone græd over deres liv. Og en psykolog sagde lige ud, at det bedste der kunne ske for ham, ville være, hvis han blev kørt ned og gjort ukampdygtig. Det gjorde indtryk. Til sidst trak Lars Juhl definitivt stikket. Tog på rekreation i et nonnekloster. Sagde op i Scan-Trans. Og har nu viet sit liv til at bekæmpe stress og hjælpe andre, der kæmper for at få balance i livet. ”Jeg har mange gange tænkt over, hvorfor jeg kom så langt ud. Men jeg er vokset op med, at man kæmper, til man segner. ’Hvis træskoene knirker, skal der bare mere halm i. Så kan du løbe stærkere, uden at høre det’ som min farfar sagde. Og det ligger dybt i mig. Det er ikke okay at give op. Det er bare ud af jordvejen, kammerat,” siger Lars Juhl.

4-40-40-reglen

I dag er han medejer af virksomheden CuraCare, der hjælper stressramte. Han holder foredrag om bl.a. stress. Og han har opstillet nogle retningslinjer for sit eget liv, der skal forhindre, at han havner i suppedasen igen. ”Jeg har lavet en 4-40-40 regel. Jeg arbejder fire dage om ugen, 40 uger om året og har maksimalt 40 rejsedage. Tidligere havde jeg 100-150 rejsedage, men det er enormt belastende,” siger Lars Juhl, der i forbindelse med efterårets bogudgivelse, opstart af nye virksomheder og en flytning efter den skilsmisse, som arbejdsvanviddet endte med, har måttet dispensere lidt fra reglen. ”Men så sørger jeg for at lægge nogle pauser ind i løbet af dagen. Og jeg tager på rekreation en gang om året, hvor jeg spørger mig selv, hvad meningen er med det hele,” fortæller Lars Juhl.

Tre gode råd

Han har tre gode råd til andre, der balancerer på samme skråplan, som han gjorde i tiden med Scan-Trans: 1. Brug tid på refleksion. Du løber hurtigere og hurtigere, men løber du egentlig i den rigtige retning? Bruger du din passion rigtig? Det bør du reflektere over. 2. Hvad vil du gerne have, at din ægtefælle, nærmeste ven og tætteste arbejdskollega fortæller om dig, når du ligger i kisten? Spørgsmålet fra Stephen R. Coveys ”7 gode vaner” er godt til at vurdere, om du bruger din tid rigtigt. 3. Når du laver forandringer i livet, så lav så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Undgå de ekstreme ændringer, som skaber zigzag i livet.

Ironman er dårlig prioritering

Løsningen på et topjob med pres på er til gengæld ikke at dyrke ekstremsport, hvis du spørger Lars Juhl. Han har svært ved at se, hvordan man kan få mere tid til familien, hvis man oven i et travlt lederjob skal bruge 25 timer om ugen på at træne til en ironman. ”Jeg synes det er en dårlig prioritering, som sætter dig i endnu en presset situation. Som leder skal du brænde igennem, men du skal undgå at brænde ud. For når du først ligger der, så er du ude af gamet i mange måneder. Så præstér hellere 95 procent i mange år, end 110 procent i nogle få år,” lyder rådet fra Lars Juhl. FAKTA @Brod_Kortfortalt_Erhverv:Lars Juhl er født i Virum, opvokset i Nærum og Trørød og student fra Holte Gymnasium i 1985. Han er fraskilt med fire børn. I dag bor han i Næstved og er partner i COMAsystem ApS (Contract Management), stifter af CuraCare ApS (Stress/Health Care) og stifter af Bounce Development (Management Consulting). Lars Juhl startede som butiksassistent i London i 1989, skiftede til shippingbranchen og var fra 1993-2011 ejer og CEO i Scan-Trans Holding A/S. Lars Juhl er uddannet befragterelev hos Elite-Shipping I/S i 1989-1992. Han supplerede i 2011 med en uddannelse i Leading Change & Organizational Renewal på Harvard Business School i Boston.