Eskildsens Musikforretning bliver nu revet ned
Rune Weitling
I begyndelsen af april går nedrivningen af af Torvegade 6, måske bedre kendt som Eskildsens Musikforretning, i gang.
Den tomme grund vil ifølge Mikkel Bjerrum fra Esbjerg Ingeniørerne i første omgang blive fyldt med stabil grus, så der kan laves parkeringsplads på grunden. Nedrivningsarbejdet forventes at pågå i cirka fire uger, hvorefter den ifølge Mikkel Bjerrum omkring 4-500 kvadratmeter store plads vil være klar.
Parkeringsmulighederne vil dog formentlig kun være en stakket frist, for Lokalavisen Esbjerg erfarer, at det kun er et spørgsmål om tid, før der skal bygges på grunden. Formentlig boliger og måske med en butik i stueetagen.