Fortsæt til indhold

Så er der igen børnegudstjeneste

Arkiv
Arkiv

Der afholdes børnegudstjeneste i Draaby kirke onsdag d. 6. april kl. 17.00.
Det er forår, og det begynder at krible og krable i naturen. Frø og løg, der er lagt i jorden, vil snart spire frem på magisk vis. Når frø lægges i god jord, bliver passet og vandet godt, vil de spire og vokse. Sådan er det også med mennesker. Hvis man passer godt på dem, man elsker - giver dem kærlighed og næring, så vil de blomstre og vokse.
Blandt andet dette og meget mere kan man høre, når der er børnegudstjeneste i børnehøjde med fortælling ved Sognepræst Frits Gammelgaard Terpet i Draaby Kirke. Der vil være sang og leg ved musikpædagog Lise Theilgaard Ulrikkeholm.
Efter gudstjenesten byder Menighedsrådet på aftensmad. Tilmelding er ikke nødvendigt.