Nyt kursuscenter på Kold College
Kold College tilbyder nu kurser og efteruddannelse til folk inden for levnedsmiddel, mejeri og grønne erhverv, hvor muligheden for faglig opkvalificering længe været en mangelvare. Det skriver Kold College i pressemeddelelse.
“Der findes masser af generelle kursustilbud, som eksempelvis handler om Lean, ledelse og arbejdsmiljø. Det nye er, at vi laver kurser, som er nøje målrettet den enkelte branche,” siger Hans Skjerning, direktør på Kold College, som i forvejen uddanner for eksempel kokke, bagere, anlægsgartnere, landmænd, dyrepassere, tjenere og mejerister.
Kold College præsenterede for et par år siden en lederuddannelse, der var målrettet folk med ledelsesansvar i hotel- og restaurationsbranchen. En uddannelse, der hurtigt blev et tilløbsstykke.
“Vi har allerede en lederuddannelse i støbeskeen til gartnerne, fordi vi ved, at behovet også er dér,” siger Hans Skjerning.
Kursuscenteret ved Kold College tilbyder både virksomhedsbetalte kurser og AMU-kurser.