Udstilling i Kulhuse Kultur- og Medborgerhus
Flemming Holmgreen udstiller malerier i Kulhuse Kultur-& Medborgerhus,Gl. Kulhusevej 149, Jægerspris. Det sker den 9. og 10. April begge dage kl. 11-16. Fernisering finder sted lørdag kl. 11. Udstillingen viser malerier by-og landskabsabstraktioner.
Flemming Holmgreen er 83 år, bosiddende i Kirke Værløse og arbejder fra eget atelier på Jonstrup Gl. Seminarium i Furesø kommune.
Har altid arbejdet med kunst først som hobby, men nu efter afslutningen på karrieren som officer i Flyvevåbnet, som fuldtidskunstner.
Han udstiller på kendte gallerier, i erhvervslivet og i kunstforeninger.
Udviklingen i Flemming Holmgreens kunst er gennem årene gået fra naturalistisk til abstraktionen og ikke mindst opholdet på en fransk kunstskole har påvirket stilen.
Inspirationen findes i Nordsjælland samt ofte i Vadehavsområdet.