Landsbyer og centerbyer i udvikling
Molle Lykke Nielsen
Medlem af Miljøudvalget
Dansk Folkeparti
Mosegyde 11
Hejls
Kolding Kommune har to puljer til udviklende projekter i vores lands- og centerbyer. 600.000 kroner til centerbyerne, altså Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld og så 1,95 millioner kroner til landsbyerne i kommunen.
Hvert år fordeles pengene til mange forskellige projekter efter indstilling fra henholdsvis Kolding Kommunes Landsbyforum og Kolding Kommunes Centerbysamarbejde. Det sker i et konstruktivt og positivt samarbejde, således flest muligt bliver tilgodeset.
I år kan 58 projekter i 20 landsbyer blive tilgodeset og 12 projekter i centerbyerne. Projekterne spænder vidt. I Aller er der støtte til en bro, i Vester Nebel kan forsamlingshuset få nyt loft og der skal blandt andet etableres en parkourbane. I Viuf er der penge til færdiggørelse af området omkring hallen og i Jordrup er der penge til nye vinduer i forsamlingshuset. Ved Cuben i Christiansfeld er det tilskud til klubhus og i Vamdrup er der udsmykning af tunnel i Østergade og hele otte andre gode tiltag. Sådan er listen fyldt med gode tiltag, som har positiv virkning over hele kommunen.
I Dansk Folkeparti synes vi der er god grund til, at fortætte udviklingen i både center- og landsbyer, derfor vil vi også gerne forøge størrelsen på puljerne ved de kommende budgetforhandlinger.