The Donald - endnu engang

Det er kun nogle få uger siden, jeg skrev om Donald Trump, så egentligt burde jeg ikke skrive om ham allerede nu igen. Men jeg vælger lige at gøre det, og så dog ikke helt alligevel.
Min mening om ham har ikke ændret sig, og jeg synes stadig han er en urealistisk realitystjerne af en klaphat, men det store problem er ikke Trump, men det han åbner op for.
Vi kan, med en kliche, kalde det for folkedybet, og der skal være plads til at folkedybet rører på sig. Og det er fint, at amerikanerne ønsker at give de etablerede, og sikkert ganske trælse, politikere en lige højre, men den lige højre bliver mere og mere fysisk. Som i knytnæveslag.
Det oplevede Bryan Sanders, da han protesterede ved et Trump vælgermøde i Tuscon i Arizona. En by dobbelt så stor som Aarhus, og dobbelt så varm. En by midt i ørkenen, hvor slanger, kaktusser og indianer-puebloer omkranser byen. Så måske varmen fik det til at koge mere, end godt er, men i hvert fald fik Bryans Sanders regulær bank af en Trumps-tilhænger.
Midt i salen. Og til stor, måske ikke ligefrem jubel, men i hvert fald stort had. Bryan havde helt sikkert ingen venner blandt Trumps tilhængere, der stod der med skilte om at amerika atter skal være 'great', alt mens en modstander blev banket.
Og det er her, vi skal begynde at bekymre os. For den slags giver ubehaglige minder om et Tyskland anno 1920erne og især 1930erne, hvor politiske modstandere til nazisterne, da bare fik nogle bøllebank, måske endda skudt, for med frygt er det nemmere at få magt.
Nu vil jeg ikke sammenligne Trump med Hitler, for han er ingenlunde lige så slem, men han kører på sin egen mærkelige facon på at være folkeforfører, og han åbner dørene for et folkedyb, han måske ikke selv kan kontrollere i længden.
Styrken ved, at råbe sine modstander i ansigtet og kalde dem alt muligt er, at det giver billige point på den korte bane, men ulempen er, at man kan sætte en snebold i bevægelse, og den kan vokse sig meget større end, man havde håbet på og forventet.
Manden, der overfaldte Bryan Sanders, er anholdt, så ret er blevet til ret. Men hvad med næste gang, der er vælgermøde? Er det så to, der skal have bøllebank? Er det Trump selv der får bøllebank? Og i et skydegalt land så...ja, alt er muligt.
Folkedybet som ord er nok en kliche, men ordet rammer tidens ånd meget godt. Der sker noget for tiden dernede i dybet. Også i Europa og Danmark. Der har lige været terror i Bruxelles, og vi får flygtninge til Europa i uset omfang.
Den slags skaber selvfølgelig usikkerhed. Også i USA. Men egentligt lidt underligt. Efter snart otte år med en præsident, hvis styrke er noget så gammeldags som ordentlighed og eftertænksomhed, trænger amerikanerne åbenbart til en mand, der fyrer bullshit af, for det er alt, han kan finde ud af. Og det har åbnet en ladeport af højlydte røster fra dybet, og det skal tages alvorligt. Man skal lytte, og det har man måske glemt i årtier, men nu er døren åben, og kan den lukkes igen?
Med The Donald (ikke Ronald McDonald som ellers ville være en mere seriøs præsidentkandidat) er snebolden kastet, og den ruller og ruller og ruller. Og selv i vildt varme Tuscon kunne den ikke smelte. Det er ikke gode tegn.
Verden kan være på vej mod nye tider. Desværre ikke gode nye tider.