Foredrag med Tv Syds Kurt Leth
Gennem mange år var “Kaffe med Kurt” Tv Syds mest sete udsendelser. Nu kommer Kurt Leth og fortæller om sit arbejde og sine spændende møder og oplevelser. Foredraget er arrangeret af Ældre Sagen og finder sted den 13. april klokken 14 i I. P. Schmidt. Tilmelding på 75 94 35 82. Der er entré.
Igennem tiderne har Kurt Leth mødt det ene spændende menneske efter det andet. Han er en institution på Tv Syd.
I sit foredrag giver Kurt et indblik i, hvordan han og kameramanden optager. Han fortæller også om sin tid som “skriverkarl” på Jyllands-Posten, og om dengang han var
pressemand i Udenrigsministeriet under Uffe Ellemann.
Og så selvfølgelig om, hvordan det var at være med til at starte Tv Syd I 1983. Kurt er den eneste medarbejder tilbage fra de glade pioner-dage.
Der er ikke plads til flere end 140 gæster. Derfor er tilmelding nødvendig.