Fortsæt til indhold

Det er sket i Varde

Der sker en masse i Varde og omegn - her får du et lille udpluk i billedform

Arkiv
Arkiv

Der er masser af gang i Varde Kommune - se bare her, hvor Lokalavisen Varde bringer et lille udpluk af den seneste tids begivenheder. Blandt andet har en minister været på besøg.

Der var fuldt hus i fredags med et par hundrede mennesker, der var mødt op til den officielle indvielse af 7-kantens rekvisit- og værkstedshal på Kærvej. Der blev holdt taler, en af talerne holdt daglig leder Bjarne R. Jensen, med titlen, ’Vi vil vi kan og nu gør vi det sgu’ og Lisbet Rosendahl, formand for Kultur og Fritid, havde også ordet.
7-kantens ungdomshold præsenterer “SKET ER SKET” - historie i øjenhøjde med med masser af musik i dagene den 9. - 16 april på 7-kantens teater i Janderup. Stykker er skrevet i 2004 af ungdomsholdet på det tidspunkt og nu opdateret til 2016. Det bliver en tidsrejse af format. Med sjove spillescener, hvor publikum kan sidde og tænke “nåååh ja” tilsat en masse skøn musik fra de forskellige årtier, der binder det hele sammen. Billetter 60 kr. Se spilletider på www.7-kanten.dk
Stafet for Livet 2016 finder lokalt sted den 11.-12. juni. Stafet for Livet er en dag med bevægelse, der går ud på at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse - enten ved selv. at være med på et hold eller ved at sponsorere nogle af deltagerne. Sidste år deltog 1.005 personer her i kommunen fordelt på 28 hold.
Der var den vildeste MONSTERstemning på børnebiblioteket i Varde, mandag før påske. Bamser og dukker har fået en make-over og er blevet til seje, søde og skræmmende monstre. Den kreative proces blev styret med kyndig hånd af tekstildesignerne Mette Lillerøj og Susan Lorange fra Varde-butikken F.U.N.D i Torvegade. Som afslutning var der højtlæsning af en monsterhistorie i Filmhulen.