Marstrup har fået en Danmarksmester
Preben Hye fra Marstrup er blevet Danmarksmester i massage
Det har været en oplevelsesrig uge for Preben Hye fra Marstrup, som er hjemvendt fra Danmarksmesterskaberne i Massage i Næstved med en fornem førsteplads.
"I min hverdag tænker jeg ikke over, at jeg ikke har kollegaer tæt på mig. Derfor var det ekstra dejligt med sådan en weekend, hvor fagligheden var i højsædet, og hvor jeg kunne sparre med en masse dygtige massører," fortæller Preben Hye.
"Mit arbejde betyder enormt meget for mig. Derfor er det også en kæmpe anerkendelse, at jeg nu har papir på, at jeg også er meget dygtig til det jeg laver," fortæller den mesterlige massør, som af flere i sin omgangskreds blev opfordret mig til at melde sig arrangementet.
"I dag er jeg glad for, at jeg gjorde det," siger Preben Hye, som afsluttede uddannelsen som certificeret massør i 2009.
Men hvad er en god massage, og hvad skal der til for at vinde og kunne kalde sig Danmarks bedste massør?
"Hvad der gør en god massage er en meget individuel sag. Dommerne kiggede på, hvor meget den enkelte massør indeholder, det kunne eksempelvis være rækken af teknikker. Derudover kan man se på, om massøren mestrer flere forskellige stilarter inden for massage, sagde arrangøren inden konkurrencen gik i gang. Der bliver også lagt mærke til massørens ro og om massøren udviser evnen til at prøve noget nyt."
Til finalen kunne de blandt publikum, som havde en massøruddannelse også stemme.