Fortsæt til indhold

Så er rammerne sat til revyen

Fredag er der premiere på årets Aabenraa Revy. Og der er rift om billetterne

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Så er rammerne sat.
Det er titlen på årets Aabenraa Revy, der har premiere på fredag den 1. april i festsalen på UC Syd i Aabenraa.
Holdet på scenen er i år en person mindre end de forrige år, men det kommer ikke til at betyde noget for publikum.
“Vi kunne se, at det kom til at passe fint med teksterne. Så har alle aktører noget at lave, og der er ikke så meget ventetid. Så det passer helt perfekt”, lyder det fra Christian Kühler.
Holdet er i år Lone Kühler, Thomas Møller, Karen Linnet-Rasmussen, Tomas Bomle og Adam Petersen.
Revyen har i år en del indslag, der tager udgangspunkt lokalt.
“I år har der bare været mere at komme efter. Vi har naturligvis Thomas Andresen med, og Bios ligger jo også lige til højrebenet. Og så kommer vi hverken udenom Carl Holst eller Eva Kjer Hansen. Så der bliver masser af lokalt at glæde sig til,” slutter Christian Kühler.