For megen fart i knallert
Arkiv
En 30-km knallert må ikke køre mere end 30 km/timen, så da en politipatrulje på Tune Parkvej mødte en knallert, der overskred hastigheden og samtidig havde en passager på bagsæden, ville politifolkene gerne snakke med køreren.
Han ville til gengæld ikke snakke med politiet og tog flugten. Knallerten kunne dog kun nærme sig de 60 km/timen, så politibilen havde ikke problemer med at overhale og stoppe den hurtige knallert. Knallerten blev ført af en 17-årig dreng fra Tune, og passageren var en 14-årig pige fra Tune.
Nu kan den 17-årige se frem til en sigtelse for at have kørt med passager, at have fjernet nummerpladen, kørt uden styrthjelm, undladt at stoppe og have pillet ved knallertens teknik.