Fortsæt til indhold

Pokalfesten er slut for FC Roskilde

AaB vandt overbevisende 4-0 i Rådmandshaven

Arkiv
Af Jan Partoft Foto: Erling J. Pedersen

Sparede spillere og en aggressiv start var ikke nok til at FC Roskilde fik taget på AaB i kvartfinalekampen i pokalturneringen. Gæsterne fra Aalborg tog hjem med en sikker sejr på 4-0.
Før kampstart spåede FCR's cheftræner Anders Theil ellers, at kampen ville ende 1-1 og at den ville blive afgjort til FCR's fordel i straffesparkskonkurrencen.
Det var godt nok et straffespark, der satte gang i afgørelsen, men det var til AaB's fordel.
Små 27 minutter inde i kampen blev AaB's Jakob Blåberg fældet i straffesparksfeltet. AaB's Nicolaj Thomsen satte bolden sikkert i FC Roskildes mål.
Indtil det famøse straffespark havde FCR haft nogenlunde styr på gæsterne, der ikke rigtig viste Superligastyrke. Men det ændrede sig efter det første mål og måltavlen lyste kun 0-1 i seks minutter, før end AaB's Thomas Enevoldsen fik chancen til at heade bolden i mål. Nu stod der stod 0-2 på tavlen.
AaB var både dygtigere og heldigere på banen. Det blev vist i en kontra, hvor FCR havde tilkæmpet sig et hjørnespark. Her scorede Thomas Enevoldsen sit andet mål på et oplæg fra Frederik Børsting. Det mål blev scoret i 39 minutter inde i kampen.
Stillingen 0-3 holdt til pausen.

Tricks og finter

Da anden halvleg gik i gang, var banen overbruset af en stabil regn, der holdt det meste af halvlegen. Glat bane og glat bold, gav nogle kiks på begge sider, men AaB's spillere viste, at de spiller i en bedre række og at de er et af Superligaens tophold. Der var lidt flere tricks og finter, der lykkedes for AaB.
Ni minutter inde i 2.halvleg var der en af de smarte finter, der lykkedes for AaB foran FCR's mål. Thomas Enevoldsen fik med hælen sendt bolden til Frederik Børsting, som fik sendt bolden over FCR's målmand Frederik Vang Larsen og ind til 0-4.
Det resultat gjorde AaB selvsikre, så der blev ikke løbet efter de marginale chancen på FCR's banehalvdel. Til gengæld blev der ikke givet efter på egen banehalvdel, selv om FCR fik presset på i jagten på et trøstmål. FCR havde flere gode chancer, men ikke gennembruddet der førte til målet.
FC Roskilde blev sendt ud af pokalturneringen med rundt nul på tavlen.
2.569 tilskuere var mødt op for at følge kampen på station.
ja-

AaB havde en flok tilskuere med. Det fik noget ud af turen, med AaB's sejre på 4-0.
Roskilde havde flere chancer, her er det Bajram Fetai, der forsøger et skud på AaB's mål.