Søskendetrio skøjter på livet løs

Trip, trap, træsko – eller kunstskøjte, om man vil.
Der er blot to år mellem de tre Juel Jensen-piger. Emilie er ti år, Mia 12 og Freja 14.
De har alle det tilfælles, at de elsker at bruge tid på at perfektionere deres yndefulde dans henover isen.
Og de bruger rigtig meget tid.
Hele 16 træningssessioner har de i løbet af en uge. Før og efter skolegang.
Ikke alle træninger er på isen i den gamle skøjtehal på Møllemarksvej i Bolbro, men målet er klart: De skal blive endnu bedre.

Mange medaljer

De ér allerede gode og skøjter alle i mesterrækken (den bedste) i deres respektive aldersgrupper.
Mia og Freja er netop hjemvendt fra Oslo med en guld- og bronzemedalje. Emilie var ikke gammel nok til at deltage.
Lokalavisen Odense møder pigerne kort før træning en tirsdag eftermiddag. De er søde og velopdragede, men vil hellere ud på isen og lade skøjterne tale.
De har så mange medaljer, at de ikke lige kan redegøre for dem, men deres far, Thomas Jensen, som også er næstformand i Odense Skøjteklub, fortæller senere, at Freja eksempelvis har fire DM-medaljer og to af guld fra Jyske Mesterskaber.
Alle tre piger skal til et stævne i Hamborg i starten af april, og hér tror de på endnu en medaljehøst.
”Vi har været med til stævnet før. For to år siden. Dér vandt jeg min række,” fortæller Freja.
”Vi har en tradition med at tage til en udenlandsk konkurrence én gang om året. Paris, Holland og Sverige har vi også været i,” supplerer Mia, som håber på, hun i Hamborg kan slå sin største konkurrent, Amalie fra Frederikshavn, som 'altid bliver nummer et'.

Store drømme

Ambitionerne for fremtiden er store, når man spørger til pigernes drømme.
“Jeg vil gerne med til en stor konkurrence som VM eller EM,” siger storesøster Freja, mens lillesøster Emilie sigter endnu højere:
”Jeg vil til OL!”
”Triple axel. Det gad jeg godt at kunne. Så er man god. Lige nu øver vi på en double axel,” siger Mia om det svære hop, som hun på bare fødder prøver at vise for Lokalavisens udsendte.
Ved en triple axel skal man vende tre en halv gange rundt om sig selv i luften og komme baglæns ud af hoppet.
Angiveligt er der kun to piger i hele verden, der kan det hop.
Drømmene er store, som de skal være i den alder, og pigernes far gør, hvad han kan for at den ungdommelige uskyld bibeholdes.
”De skal drømme så stort, de overhovedet kan, men det er svært at vurdere, hvor langt de faktisk kan drive det. Realistisk set har vi i Danmark ikke fundamentet til at nå verdenstoppen. Fortsætter de udviklingen kan de alle blive danmarksmestre og komme til de nordiske mesterskaber,” vurderer Thomas Jensen, hvis piger har dyrket sporten siden de var helt små.

Dyr hobby

Freja startede som seksårig, Mia som fireårig og Emilie kort før hun fyldte tre år.
Det gjorde de af egen lyst, og da talentet viste sig at være stort, blev skøjteløbet gradvist mere seriøst.
Nu fylder det rigtig meget i familiens liv tidsmæssigt, men bestemt også økonomisk.
”Vi bruger nok 100-150.000 kroner om året på det. Det er på deltagergebyrer, at rejse rundt, at købe skøjter, kjoler og alt det der,” siger Thomas Jensen, som glædeligt støtter pigernes passion, hvis de til gengæld tager det seriøst.
”Det kan godt være, det lyder lidt 'Wozniacki'sk', men bruger man så mange penge, skal det også tages seriøst. Ellers kan man lige så godt lade være,” siger han med henvisning til, da Caroline Wozniackis far for en del år siden blev kritiseret for at pace sin nu verdensberømte datter for meget.
”Men jeg vil ikke presse dem til noget, de ikke vil, og jeg har aldrig skullet sparke nogen ud af sengen tidligt om morgenen for at komme til træning.”
”Det fedeste er vennerne og sammenholdet,” lyder det samstemmende fra Emilie, Mia og Freja, før de snører skøjterne og bevæger sig ud i, hvad der for en menigmand ligner halsbrækkende og rundtossefremkaldende stunts på isen.
Læs også Næstformand i skøjteklub: Det går stille og roligt fremad