Fortsæt til indhold

Kabaret om Grethe Sønck i Seniorhuset

Arkiv
Arkiv

Teater Gyda havde stor succes med forestillingen, da skuespillere herfra opførte 'Sønck en gang' på Odense Teater i november.
Men her nåede ikke alle at få fat i en billet, og for dem - og alle andre - er der nu mulighed for at opleve kabareten om Grethe Søncks liv som revystjerne, jazzsanger og hustru til en meget dameglad mand, når Teater Gyda fredag og lørdag igen optræder med 'Sønck en gang' på Seniorhus Odense.
'Sønck en gang' er en enmandsforestilling m/k med Liselotte Krogager i hovedrollen, der fik fine anmeldelser for indsatsen på de skrå brædder, og ifølge Teater Gyda selv gav flere af publikummerne i november udtryk for, at de var overraskede over, hvor lidt de egentlig vidste om Grethe Sønck og hendes liv - og derfor blev klogere efter at have overværet kabareten.
Billetter fås på tlf. 51 68 66 31og www.teatergyda.dk

TID: FREDAG 8/4 og LØRDAG 9/4 - BEGGE DAGE KL. 16
STED: ODENSE SENIORHUS, TOLDBODGADE 5-7, ODENSE C