Musikeren Mull drømmer om mere

For et stykke tid siden besøgte Mull sin mor i lejligheden i Nørremarken. Han åbnede køleskabet og fandt en appelsinjuice, han ikke havde set i køleskabet før. Den var lidt fancy, syntes han. Af den dyrere slags. Det sagde han til sin mor.
“Jeg kunne se, at hun blev ked af det. Hun kiggede tilbage på mig og sagde: 'Hvor ville jeg ønske, at jeg havde mulighed for at give dig sådan nogle ting, da du var barn'.”
Episoden har printet sig fast i Mull. Som en mental huskeseddel om hans næste store mål.
“Jeg skal vinde en pris,” siger han stålfast.
Hvordan de to ting hænger sammen, kommer vi tilbage til senere.

Friheden i fritidscenteret

Først lidt mere om vejlenseren, musikeren Mull. For han hedder egentlig Mohammed, men en pædagog i Nørremarkens Fritidscenter ville det anderledes. Så Mull blev navnet.
“Vi var så mange, der hed Mohammed, så det var vel lettest,” griner han.
Siden har navnet hængt ved. Og ligesom navnet har også fritidscenteret hængt ved i bevidstheden mange år efter. Det var her, at den første musikgnist blev tændt. En gnist, der har udviklet sig, så Mull i dag kan kalde sig sanger og sangskriver med base i København. Men han var ikke kommet så langt, hvis det ikke var for fritidscenteret og de pædagoger, der var tilstede.
“Fritidscenteret var et frirum. Et pusterum. Det gav en enorm glæde, at jeg kunne løbe ned i musiklokalet, sidde et par timer og bare spille guitar,” fortæller han.
Han er opvokset i Nørremarken. Her har han fra en tidlig alder lært at tage ansvar, da forældrene blev skilt, da han var 14 år.
“Jeg blev manden i huset,” som han selv siger det.
Rollen gav ham et stort ansvar. Han lærte nødvendigheden af penge, og at de kommer gennem - ja, hårdt arbejde. Skoledagene blev afløst af avisruten eller gulvvask hos frisøren og uden at tænke over det, lagde han hver måned de tjente penge på køkkenbordet til fælles brug.
“Jeg lærte hurtigt voksne værdier. At arbejde hårdt og hjælpe hinanden. Jeg vidste jo, at min mor havde regninger, så derfor måtte jeg hjælpe til.”
Opvæksten minder om musikkarrieren. Det hårde arbejde går igen. Mull er 30 år, men siden han var 14 år, har han arbejdet på at stå, hvor han står nu. I en position, hvor han kan tillade sig at satse alt på musikken. For et år siden skrev han nemlig under på en pladekontrakt med Warner Music Denmark.
“Da jeg fik pladekontrakten tog jeg en chance. Jeg sagde mit job op og stod for første gang uden arbejde,” fortæller Mull og tilføjer med et smil:
“Det var et sats, men det er gået meget fint.”

Dedikation og motivation

Satset har betalt sig. Undervejs har der været muligheder for at komme med dårlige undskyldninger og stoppe halvvejs. At opgive drømmen. Men mentaliteten har altid været klar.
“Der skal arbejdes hårdt. Hvis du tror på det og arbejder for det, så kan alt lade sig gøre. Det, jeg startede med som 14-årig i fritidscenteret, er det, jeg laver nu. Jeg sidder med min guitar og skriver tekster,” siger han.
Selvom det kan lyde glamourøst at skrive under på en pladekontrakt, så har turen fra fritidscenteret til pladekontrakt ikke været nem. Det har krævet mange års udvikling og surt arbejde. Så surt, at han i en periode overvejede at droppe drømmen om at blive artist i eget navn. Det lærte ham dog en vigtig ting:
“Man skal være ægte. Man skal være det, man føler og ikke prøve at være noget andet. Og det har taget mig mange år at lære, at du godt kan være dig selv og få succes.”
Mull fortæller om en episode med sin ven. En episode, der fortæller om det vigtigste, der skal til for at slå igennem.
“Dedikation,” siger han.
Episoden udspiller sig en hverdagsaften, hvor der vises Champions League fodbold i fjernsynet. For imens kammeraten slænger i sofaen, så ruller Mull rundt på gulvet og laver arm- og mavebøjninger gennem de 90 minutter kampen varer.
Episoden er sigende. For med dedikation kommer motivation. Og motivationen har kun været stigende siden, han første gang fik en guitar i hænderne i fritidscenteret. Det har givet resultater. I dag spilles singlerne 'Okay' og 'Altid Med Mig' på landets radiokanaler, og Mull har kalenderen fyldt med kommende koncerter.
“Netop 'Altid Med Mig' handler om motivation. Om at finde den motivation, der gør, at du hele tiden vil ændre dig til det bedre,” fortæller han.

Appelsinjuicen

Sådan skal det være for Mull. Det skal betyde noget. Han skal have motivation og dedikation. Derfor blev en lovende fodboldkarriere også standset i Vejle og senere Fredericia, hvor han ellers fik debut i 1. Division som 18-årig, da han under kampene tog sig selv i at nynne sine sange i hovedet.
“Jeg kunne tage mig selv i at løbe i takt med sangen, der spillede i hovedet. Jeg elskede at spille fodbold, men tankerne var simpelthen et andet sted,” siger han.
Som fodboldspiller var han angriber. Han fik bolden, så målet, skød og scorede. Han var kynisk og selvtillidsfuld. Den samme kynisme og tro på egne evner har han taget med i musikken. Han er godt klar over, at der kommer udfordringer på turen mod målet. Men udfordringerne er kun med til at gøre ham bedre. Det er nødvendigheder for at udvikle sig yderligere og ikke stille sig tilfreds.
“Jeg er godt på vej, men jeg er langt fra tilfreds endnu,” siger han.
Og dermed tilbage til starten og episoden om moderens appelsinjuice. For tilfreds bliver Mull først, når han kan prikke bolden det sidste stykke over stregen og løfte et håndgribeligt bevis på, at han gjort et godt job. Når han kan løfte en pris for sin musik, og stille den på det køkkenbord, han som barn lagde sine månedlige penge. Når han kan takke dem, der skal takkes i det rette forum. For en speciel tak og tanke er vigtig for ham at få ud. Til sin mor og dem, der drømmer om mere:
“Det er ligegyldigt, hvilken appelsinjuice du fik, da du var barn. Det afgør ikke, om du bliver en succes. Det gør du selv.”