Fortsæt til indhold

Ulovligt lukket vej skal forblive lukket

Advokatfirmaet Bech-Bruun anbefaler i en juridisk undersøge, at Odense Kommune ikke genåbner Landbrugsvej

Arkiv
Daniel Rasmussen

Landbrugsvej i det sydlige Odense skal forblive lukket, på trods af at en advokatredegørelse tidligere har slået fast, at det var i strid med loven, da Odense Kommune lukkede vejen, fordi der ikke er udarbejdet en lokalplan.
Sådan lyder anbefalingen i en juridisk undersøgelse fra advokatfirmaet Bech-Bruun.
Ifølge advokatfirmaet bør Odense Kommune ikke genåbne vejen, fordi kommuneplantillægget og VVM-godkendelsen af forlængelsen af Munkebjergvej forudsætter, at Landbrugsvej er lukket.
Derudover vil der være et væsentligt samfundsmæssigt værdispild, hvis kommunen skal bruge penge på at ombygge vejen, så den kan åbne igen, samtidigt med at det vil genere trafikken på Munkebjergvej.
I stedet bør kommunen ifølge rapporten lovliggøre lukningen ved at vedtage en ny lokalplan.
Tilbage i starten af marts viste en juridisk undersøgelse fra samme advokatfirma, at ikke bare lukningen af Landsbrugsvej, men også byggeriet af Odins Bro er i strid med loven, fordi der ikke er udarbejdet lokalplaner.