Fortsæt til indhold

Bolette går SOLO i Esbjerg Storcenter

Tøjkæden SOLO åbnede før påske forretning i Esbjerg Storcenter

Arkiv
Louise Ritter

“Når nogen får en idé i SOLO, går det stærkt, så vi har haft travlt!”

Bolette Olesen griner. Hun er butikschef i SOLOs nye forretning, der tirsdag før påske åbnede i Esbjerg Storcenter.

I 14 dage har hun og teamet bag ligget vandret i luften for at blive klar til en lynåbning af forretningen, der sælger sine egne varemærker i størrelser fra 34 til 52.

Ved første øjekast er det svært at spotte, hvad der er til store og hvad der er til “almindelige” piger, men det er netop også en del af konceptet.

“Som stor pige skal man kunne få det samme lækre tøj som alle andre, så derfor fører vi i vid udstrækning det samme tøj eller noget meget tæt på i de store størrelser også,” siger Bolette Olesen.

Nogen vil formentlig genkende SOLO-navnet fra Kongensgade, hvor forretningen lukkede for nogle år tilbage. Siden er konceptet fornyet. Mest væsentligt er det, at SOLO, som fast koncept, nu kører halv pris på alle varer altid.