Fortsæt til indhold

Brian Mørk og venner gæster Musikhuset

Arkiv
Arkiv

Komikeren Brian Mørk tager i april måned en håndfuld skarpe komikere med på Comedy ZOO On Tour og kan den 1. april kl. 20.00 opleves i Musikhuset Esbjerg.

Live-udgaven af Brian Mørk Show bliver meget, som vi kender det fra tv og podcast kombineret med det rene impro-vanvid, hvor hverken komikere eller publikum ved, hvad der kommer til at ske. Dog kan vi røbe, at komikerne, som altid, må en tur i den varme stol og blandt andet vil kunne opleves i forskellige karakterer.

Som fast gæst medvirker skuespiller og komiker Brian Lykke, der gennem de senere år har skabt et væld af sjove karakterer i blandt andet Live fra Bremen på TV2 og DR2s Krysters Kartel ligesom han har gjort sig gældende digitalt med comedy-podcastet Bremsesporet.
Derudover kan man opleve Anders Fjelsted, der også har et par populære one man shows på samvittigheden.