Fortsæt til indhold

Lokalråd holder øje

Arkiv
Arkiv

Andreas Kærgård
Formand Børkop Lokalråd
Borggårdsparken 51
7080 Børkop

På sidste byrådsmøde blev plejeboligstrategien vedtaget med et stort flertal af byrådets partier. Det var kun Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, der stemte imod. Børkop Lokalråd er enig med Holger Gorm Pedersen i, at nu skal vi se fremad, for den nuværende strategiplan er vedtaget på demokratisk vis, selv om Børkop Lokalråd ikke synes, processen har være køn at se på.
Derfor vil Børkop Lokalråd nøje følge med i, hvor mange borgere i den sydøstlige del af Vejle Kommune, der får deres ønsker til plejeboliger opfyldt.
Vi vil være meget taknemlig for at modtage finformationer, når en af lokalområdets ældre borgere i fremtiden får tilbudt en plejebolig.
Vi vil gerne høre, hvor vedkommende har ønsket en plejebolig, og hvor vedkommende får tilbud en plejebolig.
Disse informationer kan sendes til formand@børkop.dk
I fremtiden vil Børkop Lokalråd samtidig gøre alt for, at få bygningen af det nye plejecenter fremrykket i forhold til den nu vedtagne tidsplan.