Trafiklys skal sikre cyklister i Frederiksgade
Et intelligent trafiklys skal sikre, at busserne ikke skal køre udenom hinanden i midten af Frederiksgade
Et intelligent trafiklys kan være løsningen på trafikproblemerne i Frederiksgade. Trafiklyset skal sikre, at der ikke samtidigt kører to busser ind i hver sin ende af gaden. Det betyder, at busserne ikke skal kører uden om hinanden på midten, og dermed bliver der plads til, at kommunen kan anlægge en cykelsti, som går hele vejen igennem gaden, så cyklisterne ikke skal cykle på kørebanen.
Sådan lyder et forslag til forebedring af trafiksikkerheden for cyklister i Frederiksgade, som By- og Kulturudvalget har vedtager, at forvaltningen skal arbejde videre med.
“Jeg synes absolut, det er den bedste løsning. Hvis vi lukker gaden for biler, så flytter vi bare problemerne,” siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V).
Derudover vil forvaltningen undersøge, om det er muligt at reducere antallet af busser i Frederiksgade ved for eksempel at sende busser, som allerede er fyldte, uden om gaden. Resultatet af undersøgelserne bliver præsenteret for By- og Kulturudvalget på næste udvalgsmøde.