Se nærmere på golfen
Arkiv
På Golfens Dag er der mulighed for at få stillet nysgerrigheden. Golf er hygge, golf er socialt samvær, og så er det oveni købet sundt. Golf har ingen start- eller udløbsdato.
Søndag den 17. april kan du se nærmere på golf som hobby, når Aabenraa Golfklub holder åbent hus for alle, der har lyst til at udforske golfspillet. Kom forbi til en uforpligtende introduktion til golfspillet og prøv kræfter med køller, jern og bold. Få en snak med nogle af de mennesker, som allerede har forelsket sig i golfsporten - og find ud af, om det kunne være noget for dig. Golfens Dag arrangeres af Dansk Golf Union i samarbejde med landets golfklubber. Golf er i dag den største sportsgren for folk over 25 år og dyrkes af over 150.000 danskere i alle aldre.